Jomi Massage
En letbenet balancegang mellem brutal, tinnitus-genererende avantgardestøj og sårbar yndefuldhed præger Jomi Massage’ debut-opfølger ‘From Where No One Belongs, I Will Sing…’. Jomi Massage’s alliance med et lavmælt piano tildeler desuden udspillet en stor nuancerigdom, og tangenterne fremstår som en klædelig ledsager til hendes både introverte og eksplosive stemme.
Konstrasten og omfanget af balancegangen kommer bedst til udtryk i de på hinanden følgende skæringer ‘A Detail’ og ‘The Last & Saddest Way’. Hvor førstnævnte præges af en rastløs bisterhed, der langsomt bygger sig op til at gå direkte efter struben, er sidstnævnte svøbt i en søgende længsel, der hjælpes godt på vej af en næsten keltisk-lydende violin. Her udstilles kort og godt en overlegen mestring af, og forståelse for, sparsom instrumentering, der synes dikteret af parolen ‘less is more’. Dette minimalistiske præg dominerer størstedelen af numrene.
Som titlen antyder, befinder Jomi Massage, a.k.a. Signe Høirup Wille-Jørgensen, sig et sted, hvor kun de færreste færdes, men hun kunne dog meget vel have rendt ind i PJ Harvey på albumåbneren ‘Redwinelips’, der med sine tågede, rødvinstilsølede efterrationaliseringer vidner om et åndsfællesskab mellem de to. Jomi Massage er så absolut en falsk varedeklaration for på dette stikkende og insisterende album, er der ingen letkøbte forsøg på overfladisk forføring af sanserne.