Nashville Pussy
Et lettere perverteret white trash ægtepar med hang til møgbeskidt rock n’ roll. Lummert og ikke umiddelbart en indbydende anretning.
Nashville Pussy er da heller ikke for sarte sjæle. Der burde snarere følge en algegrøn spytbakke med sydstatsrockernes seneste album, ‘Get Some’, hvor forsanger Blaine Cartwright hvæser sig igennem 13 nye numre, flankeret af konen Ruyter Suys (lead guitar), Karen Exley (bas) og Jeremy Thompson (trommer) i vanligt råt udtryk.
Med afsæt i gamle koryfæer som AC/DC, Motorhead og Ramones hakker Nashville Pussy en solid klump rock n’ roll op af svælget, iblandet enkelte, men ganske effektive garage og punk elementer. Primitivt et langt stykke af vejen, men med Daniel Rey (Ramones, Raging Slab) som producer også bundsolidt i sit udtryk.
Mens den ene del af besætningen lader sveden drive i kavalergangen, skriger den anden del højlydt på mere pussy, og det kan til nøds være underholdende eller sågar medrivende i mindre doser.
Over samlet 40 minutter går rock n’ roll festen imidlertid død, satsninger er et fremmedord, udgydelserne alt for ensformige og Cartwrights vokal bliver i længden for belastende.
Rå rock, spytbakke og lumre undertoner til trods.