Sissy Wish

Første gang jeg så Peter Pan, blev jeg vildt fascineret af Klokkeblomst. Fascineret af det sexede og vampede sat sammen med det barnlige og naive. Af hendes dukkede udtryk der dog ikke lod én være i tvivl om, at noget lå på lur derinde. Klokkeblomst ytrer ikke et ord gennem hele filmen, men havde hun gjort det, ville hun nok have lydt som Sissy Wish.

Norske Sissy Wish besidder en forførende lillepigestemme, der problemfrit løfter den ellers så tunge opgave at lave en opfølger til den succesfulde debut ‘You May Breathe…’, og får det til at lyde legende let. Med poppens letgenkendelighed i centrum for kompositionerne inddrager Sissy Wish flere genrer, såsom gammel country og soul.

Sangskeletterne er robuste og instrumenteringen tung, og det står i god kontrast til hendes stemme. Sissy Wish’ sang læner sig op ad flere af 90’ernes store sangerinder. Hun besidder en forpustet inderlighed, der minder om Tori Amos’, og til tider bliver hendes stemme luftig og sørgmodig som Aimee Manns.

‘Tuning In’ er helt og holdent Sissy Wish’s egen, og det kan høres. Hun har en gennemgående stil, der klinger af 60’er pop og finurlig sexappeal, og det virker. Man kan måske mene, at udtrykket bliver lidt ensformig i det lange løb, for variationerne er få. Til gengæld ligger resultat langt fra anden pigepop, og det gør pladen værd at lytte til.