Track72

Tue Track er blevet til Track72, og hiphoppens tunge basgange er blevet afløst af elektroens sprøde synthesizer-loops og syntetiske, ekkoende tromme-claps, fra en tid hvor breakdance ikke foregik på danseskolernes parketgulve, men på brostenene på Strøget.
Malk De Koijn-medlemmet jonglerer på sit første soloudspil ‘Rockin” behændigt og originalt med knastørre trommearrangementer og futuristiske synthesizerlyde, der giver våde drømme om digitalure og Ball-trøjer.

Tue Track har dog helt ikke opgivet hiphoppen og variationen på albummet er derfor stor og spænder fra rene instrumentale elektro-numre til mere traditionelt svingende hiphop-numre, tilsat en teskefuld sprød elektro. Han holder albummet igennem tungen lige i munden og forfalder ikke til at lave dårlige kopier af en lyd fra en svunden tid, men lader sig tværtimod netop kun inspirere. Resultatet er elektro årgang 2005.

Tue Track holder sig selv helt væk fra mikrofonen, men der er andre vokalindslag på albummet – først og fremmest på hiphop-produktionerne – og ikke alle bidrag er lige fokuserede. Man spørger sig selv hvorfor han ikke gik planken ud og lavede et rent instrumentalt album? Generelt står hiphop-numrene også svagest i det samlede billede, understreget af den lidt ordinære førstesingle ‘Dat Shit’, hvor Wildchild er bag mikrofonen. Ikke desto mindre bekræfter Tue Track med ‘Rockin”, at han er en af mest originale og visionære kunstnere i dansk hiphop.