- »Man når slet ikke at rette tæerne ud, før de krummer sig sammen igen«: De fem mest skuffende album i 2025
- Hun har arbejdet med landets største stjerner. Nu udgiver hun sin første single: »Jeg håber virkelig, at de kan lide min egen musik også«
- Han skrev nummeret efter et breakup, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at hun kom krybende tilbage
Wolf Parade
Hvis du synes, der er for lang tid til, at det næste Modest Mouse-album udkommer, bør du overveje at stifte bekendtskab med Wolf Parade. Her er nemlig et band, som forstår at skrue en dramatisk og intelligent skramlepop sammen på samme måde, som ellers kun Isaac Brock & Co. kan gøre det. Den samme lovløse måde at synge på. Det samme sjuskede forhold til instrumenterne. Det samme uovertrufne resultat.
‘Apologies to Queen Mary’ er bandets debut, men Wolf Parade viser ærligt talt ingen begyndervanskeligheder hen over de tolv numre, der udgør albummet. De fine melodier er ikke til at sidde overhørige – slet ikke på ‘Grounds for Divorce’ og ‘We Built Another World’, der overlapper hinanden i ét langt energisk udbrud. Her når man næsten at blive helt forpustet over det støjende trommespil og de evigt urolige keyboard- og guitarfigurer.
Men den kompromisløse lyd går alligevel rent ind, fordi det er så langt fra den almindelige hitskabelon og overproducerede vellyd. Indrømmet, Wolf Parade har måske ikke på sigt samme holdbarhed som forbillederne i Modest Mouse, netop fordi gruppen minder om en tæt knyttet bror til dem. Men nu og her bør de ikke undskylde for noget – heller ikke over for Queen Mary. Debuten er intet mindre end formidabel. Med eller uden forbillederne.
Wolf Parade. 'Apologies to Queen Mary'. Album. Sub Pop/Import.