Alliancen

Californien er kommet til København. Sådan introducerer Alliancen sig selv på åbningsnummeret af debutalbummet ‘I Love Alliancen’, der er dansk west coast-inspireret hiphop med synthesizer-bårne beats og masser af vocoder på omkvædene.

Gruppen, der består af Patrick Chan og Niko, imponerer hverken teknisk eller tekstmæssigt. Det er plat selviscenesættelse til laveste fællesnævner, selvmodsigende lommefilosofi og mandsdominerende røverhistorier – prøv selv at tælle hvor mange gange, der bliver sagt »so« og »kælling«!

Musikken er velproduceret og til tider ganske melodisk, men savner generelt både fantasi og originalitet, ligesom teksterne og den anonyme levering af dem. Undtagelser er den selvreflekterende ‘Sum Sum’ og den ironiske dovenskabshymne ‘Laidback’, der rent faktisk er ganske morsom, når man hører, at drengene først lige har fundet ud af, at Eazy-E er død.

Alliancen skal nok opnå respekt på mange teenage-drengeværelser og hos det ældre, feststemte publikum, men som et langtidsholdbart musikalsk udtryk, står albummet ikke distancen. Og det tilfører heller ikke den slidte west coast-genre eller den danske rapscene noget nyt.