Jonatha Brooke

Jonatha Brooke’s tredje album, ‘Back in the Circus’, bærer en passende titel. For at lytte til pladen er som at være i et gammelt støvet cirkus, hvor der er klovne med triste miner, og hvor melankolske bjørne danser med kæder på.

En stemning af opløftet tristhed når det er allerbedst og en fascination af noget, der ikke er helt virkeligt. Det er det univers, man føres ind i, for Jonatha Brooke er ingen perfekt ballerina. »I’ve got holes in my fishnets and holes in my last alibi«, synger hun og lyder som livserfaring og knuste hjerter, og det giver høj troværdighed, når man synger om kærlighed.

Musikalsk tilhører Brooke singer/songwriter-genren, men i hendes musik finder man både små elektroniske finesser, elektrisk, kantet guitar og cirkus-harmonika. Derudover er der et par sange på fransk og en coverversion af Beach Boys-klassikeren ‘God Only Knows’.

Som i et cirkus er numrene meget forskellige, og det giver bonus. Brooke kan minde om Aimee Mann, idet hun også besidder evnen til at gøre melankolien til en slags lykkerus og sine tekster vedkommende. Hun har Fiona Apple-lignende ironi og power, og det gør hende til en eminent sanger, sangskriver og formidler.