Kaizers Orchestra – overmægtig strækmarch

Det er vel de færreste, der tør sende en lille skaldet mand med en harmonika og jødiske drukviser på scenen som opvarmning. Men når hovednavnet er Kaizers Orchestra, kan valget alligevel ikke overraske. Alt synes tilladt, og stak man fingeren ned i publikumsmassen inden koncertstart, var forventningerne da også tykkere end tjære.

Bølgerne, der omgiver den norske platform psyko, bliver stadig større, hvad to udsolgte koncerter på Vega og et fornemt salg af det nye album, ‘Maestro’, blot understreger.

Live er Kaizers Orchestra et fænomen, hvis lige ganske enkelt ikke eksisterer. Dels er nordmændene showmænd til fingerspidserne, dels skyder de deres vanvittige skraldemandspunk af så tight og ustyrligt velspillet, at de fremstår som stormtropper i en blitzkrig, hvor publikum uden kamp må overgive sig betingelsesløst.

Med ‘Maestro’ har galeanstaltens pumpeorgel fået flere tangenter at spille på, hvad aftenens koncert i høj grad beviste. Nok blev der serveret masser af balalajka og bersærker-ompa til folket fra de tidligere udgivelser, men Kaizers kastede sig også ud i afdæmpet melankoli, teatralsk uhygge og psykedelisk tågepunk fra ‘Maestro’ med den enestående ‘Dieter Meyers Inst.’ i spidsen.

Alt sammen forenet i et udtryk, der er langt hårdere end de slag orkestrets olietønder taknemmeligt tager imod i løbet af aftenen. Når Kaizers i Janove Ottesen tilmed har en frontfigur, der fremstår som en mutation af Troels Trier og Robbie Williams, der allerede fra start kaster sig ud over scenen, i armene på publikum, er der dømt absolut kapitulation.

Fra ende til anden en overmægtig strækmarch udi i det norske kaizer-rige, hvor det nye materiale fra ‘Maestro’ vidnede om det elektrochok, orkestret har givet sig selv og så fornemt formår at overføre til sit publikum.

HIL DIG KAIZER!