Causa Sui

Electronicaudøverne Manual og Syntaks hooker op med det tredje Limp-medlem Jess Kahr, tilføjer vennen Kasper Markus på vokal og sender os direkte tilbage til 1968. Causa Suis selvbetitlede debutalbum er langt fra, hvad man kunne have forventet og håbet. Det er meget mere. Et hårdtslående tilbageblik på det år Hendrix fik stjernestatus gennem ‘Electric Ladyland’, og på det år hvor Blue Cheer udgav deres skammeligt oversete mesterværk ‘Vincebus Eruptum’.

Således er inspirationskilderne ikke til at tage fejl af, selvom de er flere end som så. Stonerbands som Kyuss og Nebula spøger i flere af de tungere riffs, og sine steder eksploderer det hele i nærmest punket energi. Ikke desto mindre er det syrerocken, der er i centrum. Det er herfra der tages udgangspunkt, og det er denne genres skønhedssøgende passager, som bygger bro mellem især Manuals produktion og Causa Sui. Når disse lange opbyggende stykker er bedst, opnås en næsten meditativ skønhed, der med eksplosionens kraft transformerer til god gammel dags fryd hos lytteren. Causa Sui slår og rammer hårdt.

Hele herligheden garneres med Jakob Skøtts meget flotte, og til lejligheden perfekte cover. Et cover der sætter prikken over i’et, markerer værkets helstøbte væsen og ikke lader lytterne i tvivl om bandets kærlighed til genren. De mener det, og det har sat sit tydelige præg.