Diverse kunstnere

Dansk rap har længe lidt under et amerikansk storebrorkompleks og kæmper stadig med at finde sin egen identitet i form af en original lyd og stil. Under de vilkår kommer endnu en dansk kompilationsplade på gaden med det bedste undergrunden har at byde på. Og det er ikke så meget. Desværre.

‘Undergrundens Underværker’ sætter endnu en streg under, at den danske rapscene ikke har flyttet sig synderligt meget gennem de sidste fem-ti år. Alt for ofte hænger den fast i ligegyldig attitude-rap og banale rim leveret af ordinære rappere. »Min stil er hård som viagra, jeg giver mig selv rejsning« og »jeg har hånden i din bitch, og nøglen til din crib / jeg hustler dine rims, og pisser i dine chips« er eksempler på rimudgydelse til laveste fællesnævner.

Nu skal man selvfølgelig ikke skære alle over én kam, for der er da forsøg på at komme uden om de notorisk selviscenesættende numre. Men kun lejlighedsvis lykkedes det at hæve sig over den ligegyldige lommefilosofi og levere numre om egentlig menneskelig weltschmerz. Mest interessant bliver det på Demo’s spoken word-track ‘Medlidenhedsmonster’.

Der ligger velsagtens en masse hjerteblod bag denne udgivelse, men paradoksalt nok indeholder musikken ikke meget hjerte. Og når pioneren Jazzy H på sidste nummer fortæller historien om, hvordan dansk rap i 80’erne forsøgte at finde sit eget udtryk, og hvor svært det var, så giver det lige så meget mening den dag i dag.