De/vision

Subkutan er den latinske betegnelse for noget, der befinder sig lige under huden – for eksempel gennem en indsprøjtning. Således havde Berliner-duoen De/vision tænkt, at sangene på ‘Subkutan’ skulle være nærværende og følelsesladede, så de gik ind under huden på lytteren og pulserede – lige dér hvor blodet pumper igennem kroppen.

Det er en smuk tanke i en verden, hvor musikbranchen er præget af overfladiskhed, som en frakke man tager på i endnu en kamæleonudklædning, inden den hurtigt udskiftes med en ny. Det lykkes dog aldrig rigtig for De/vision at trænge igennem og ind under huden.

I deres 17-årige karriere har Steffen Keth og Thomas Adam kæmpet med at slippe af med deres prædikat som Depeche Mode-kloner. Denne gang prøver de at hente inspiration fra dance-genren og især Underworld. Det bliver godt nok dansabel electro pop med gotiske undertoner, men mere mekanisk end emotionelt.

Rent lyrisk er der heller ikke meget at komme efter. Thomas Adam er i sine tekster så opsat på, at få sine klare pseudo-økologiske budskaber frem, at det lyriske bliver sat ud af spillet. Og med et engelsk ordforråd, der svarer til en dårlig niende klasse, er det bedst bare ikke at lytte efter. Det hele preller af, eller lægger sig som en beskidt hinde af storbysmog uden at trænge igennem.