Film School

Krayg Burtons oprindelige soloprojekt Film School har efterhånden ti år på bagen. Efter at have hærget hjembyen San Franciscos spillesteder og udgivet næsten lige så mange singler, ep’er og albums, som der har været skiftende besætninger i bandet, er Film School kommet under selskabet Beggars Banquets vinger. Her udgiver kvintetten den selvbetitlede label-debut over hele kloden.

De sange, der ruller over lærredet, er hovedsagelig inspireret af bands fra de britiske øer såsom Joy Division og My Bloody Valentine. Oveni kommer det amerikanske islæt, så det er ikke overraskende, at flere af numrene leder tankerne hen mod Interpol.

Når guitarerne bygger harmonierne op, munder det ud i gode melodiske sange, der går op i en højere enhed med de elektroniske finurligheder, Jason Ruck spæder til med. Overlades melodikonstruktionen til bas og trommer, bliver det en mere monoton og støjende omgang.

Burtons sangstemme trækker ikke ligefrem karakteren opad. Selvom det er en indie-vokal, der ikke nødvendigvis skal ramme alle toner, bliver den for flad og unuanceret. I længden er vokalen absolut det største hængeparti.

Albummet åbner sig ikke umiddelbart efter de første gennemlytninger. Det tager tid, før lyset kommer frem i de gråtonede billeder. Selvom ‘Pitfalls’ bryder isen på en befriende facon, er sange af den kaliber desværre kraftigt i undertal på ‘Film School’.