I Got You on Tape

I Got You on Tape er et pudsigt bekendtskab, for fire af de fem bandmedlemmer har musikalske rødder i jazzen, hvilket ellers ikke er specielt fremtrædene i den rockmusik, som de københavnske albumdebutanter leverer. Det skulle da lige være den afslappede attitude, som er det tydeligste jazzpræg.

Bandet er svært at passe ind i en bestemt genrekasse, men lyder som lige dele art-rock og tilbagelænet americana. Det er lyden af støvet, amerikansk landevej en sen aftentime, mens de lettere surfende guitarmellemstykker kunne være soundtracket til en Sergio Leone-western. Jacob Bellens har en god vokal, som dog lyder lidt for meget af David Bowie på enkelte numre. Melodierne er langsomme, stramt spillede, der bliver kælet for lytteren, og det er behageligt at lytte til. Men måske er det i denne behagesyge, at det går lidt skævt for I Got You On Tape.

Det bliver næsten for pænt, og måske mangler der lidt kant, en skæv tone, bare et eller andet der stikker ud. For det starter ellers fint, men alle sangene triller ad sted i det samme, rolige tempo. Med 13 numre på albummet bliver det lettere søvndyssende i længden.

Læs interview med i Got You On Tape i det nye nummer af Soundvenue Magazine, på gaden 22. februar.