Toy

Toy er lige så mystisk som psykedelisk tur gennem Disneyland anført af en cigarrygende Ronald McDonald og Fætter BR på syretrip. Albummet lyder ikke som noget man har hørt før – og dog, så forekommer elementerne i dets univers særdeles velkendt alligevel. Som temaet til en dårlig dansk tv-serie fra monopoltiden eller et kor af frøer fra en animeret børnefilm fra halvfjerdserne.

Det er ikke uden grund, at den norsk-engelske duo har taget pseudonymet Toy. De leger nemlig med musikken, instrumenterne og lydene, og frem kommer en underholdende musikalsk rutschebanetur, der leder tankerne hen på ting som tegnefilm eller syret halvtredser-science-fiction.

Det virker som om Toy har lånt Doctor Whos telefonboks, og med den rejser gennem tiden og finder alt det mekaniske legetøj, de kan bruge til at lave mystiske lyde med. Og med titler som ‘Realistic Martian Landing Set’ er det vist ikke gået helt galt i byen.

Jeg har aldrig hørt noget lignende. Toy er sjove musikalske laboratorie-eksperimenter i varm elektronisk gaveindpakning. Prøv for eksempel at sætte musikken på cd-afspilleren i bilen og se hvordan trafikken Mickey Mouser sig af sted. Så er det alligevel ikke så slemt at sidde timevis i bilkø mandag morgen.