Josh Ritter

“Så er den her: Cd’en til alle hyggestunder – både med og uden kæresten. Navnet er Josh Ritter, og albummet hedder ‘The Animal Years'”.

Man forestiller sig næsten, hvordan en sprød tv-stemme kunne præsentere det tredje album fra Josh Ritter i reklameblokkene under aftenskaffen. Den amerikanske singer/songwriter har nemlig en herlig umiddelbar appeal, der med lidt god vilje godt kunne smigre Hr. og Fru Dannevang eller udgøre en følelsesladet lydkulisse på en afslutningsscene i ‘Dawsons Creek’. Ok, så fik vi fordommene på bordet, men faktisk er der ikke meget mavesyre at spytte ud over Josh Ritters fjerde album ‘The Animal Years’.

Det er en befriende udadvendt og glædesbetonet countrymusik, den Idaho-fødte Ritter disker op med. Det kulminerer allerede på det stemningsmættede åbningsnummer ‘Girl In The War’, men forfølges skarpt af sange som ‘Wolves’, ‘Lilan, Egypt’ og ‘Good Man’. Indimellem får vi stadig prøver på en musiker, der har styr på sine sangskriverkundskaber, selv om han nu skuler til både Bob Dylan og Leonard Cohen. Men hvem gør ikke det, hvis man har hang til at grifle tekststumper ned og fremføre dem med sin guitar?

Det er ganske vist store forbilleder at have inden for synsvidde, men med en fin og dybfølt melodi som i den guitarbårne ballade ‘One More Mouth’ træder Josh Ritter stødt og roligt ud af skyggerne fra sangskriverikonerne. Som sådan er der intet spekatulært i fremførslen af de 11 sange, men Josh Ritter kender sin egen styrke: En enkel, men indtagende countrymusik, der er spundet om en guitar og velvalgte tekststrofer fra skrivebordsskuffen. Mere skal der ikke til – med eller uden reklamer.