Le Sport

Svenske bands gør sjældent noget halvhjertet. Så hellere gå planken ud for livsstilshajerne og opmærksomhedens skyld. Det kan duoen Le Sport ikke undsige sig. Deres debutalbum er indpakket i et afskyeligt cover, hvor det kortfattede neonfarvespektrum blotlægges uden filter. Det vil, med andre ord, næppe falde ud fra mængden på en tankstation. Jeres anmelder har iført sig gummihandsker og maske…

Le Sports to unge Fredrik Hellström og Örjan Lindbeck var knap gået ud af børnehaven, da 1980’erne sluttede. Alligevel er det deres foretrukne legeplads på ‘Euro Deluxe Dance Party’. Blot titlen indikerer synthpop fra start til slut. Men lad dig ikke snyde af det ydre, for de har faktisk musikalsk tæft at byde på.

Iklædt pastelfarvet tøj og med homoerotiske tekster op til knæene, tør man end ikke tænke, hvilke plakater de havde på teenageværelset. Pet Shop Boys er uden selvforsvar emnet i ‘If Neil Tennant Was My Lover’ og The Cure burde få royalty-betaling for det smittende ‘It’s Not the End of the World’.

Dengang var lyden af eurodance og pianosynth som friskpresset appelsinsaft, men brugt som et tilsætningsstof giver det i dag en patina af kitsch. Le Sport rydder dog ikke dansegulvet ved også at kigge hjemlige Superheroes over skulderen. Her er det ok at danse grimt, bare du flytter fødderne. Den stockholmske duos opløftende charme og helhjertede indsats i kitschens tjeneste gør det til en fornøjelse at gå sommeren i møde.