She Wants Revenge

She Wants Revenge blander på deres postpunkede debutplade Joy Division med Joy Division og tilsætter så et lille snert Joy Division. De samme stramme trommer, den tørre afhuggende måde at synge på og de mørke melankolske rum.

Det er med andre ord svært at høre, hvad She Wants Revenge ikke har stjålet på deres togt tilbage til slutningen af 70’erne. Bandet består af de to dj’s Justin Warfield og Adam ‘Adam 12’ Bravin, der er fra Los Angeles, men som alligevel finder det fedt at synge med fake britisk accent. Heldigvis har de to dj’s nogenlunde talent for at skrive gode melodier, og forsanger Warfield fremfører dem fint trods accent-aberiet.

Duoen skal nok vinde en masse yngre fans, der ikke kender Joy Division nok til at tænke kopiband. Med to dj’s ved roret er der da også lidt mere party og dansegulvsguf, end der var på faderklonens mere depressive tilgang til verden. Men som det ofte er tilfældet med solister eller duoer, der laver deres lydlagkage helt selv, mangler albummet instrumentale detaljer og organisk sammenspil. Det hele bliver en kende for maskinelt i hænderne på de to dj’s, der nok skulle have holdt sig bag pulten.