Skywriter

Oprindelig var Skywriter opkaldt efter forsanger Jakob Dahn, og når man hører debutalbummet giver det meget god mening. De ti kompositioner, der har fundet vej til den københavnske kvartets udgivelse, er nemlig bygget op omkring Dahns dybe vokal.

Skywriter indspillede allerede ‘Where Both Worlds Never Meet’ i efteråret 2004, og selvom de først signede med Iceberg Records i sommeren 2005, er der nu gået forholdsvis lang tid inden albummet kom på gaden. Hvis tiden er brugt hos produceren Matthias Glavå, er den givet godt ud, for der er virkelig blevet kælet for lyden.

På trods af at Dahns stemme minder om en hel række karismatiske croonere, har den alligevel sit eget udtryk. Det kræver dog et par gennemlytninger før de omkringliggende melodier begynder at boble frem. Men så bliver det godt. De slæbende dystre numre vinder frem sammen med de mere guitarrockende af slagsen.

Desværre er der fundet plads til et par klynkende skæringer, hvor Dahn stort set kun bakkes op af enten klaver eller guitar. Her bliver hans vokal lidt for selvsmagende i længden. Skywriter har en tendens til at skrive korte numre. Og hvorfor stoppe mens legen er god? De tillader kun at sangene folder sig ud til et vist punkt. Det resulterer i en lidt tom følelse, når nummeret slutter uden helt at have åbnet sig for lytteren.

Selvom albummet indeholder rigtig gode sange, ville musikken ikke være så bemærkelsesværdig, hvis det ikke var for Dahns dybe vokal. Han befinder sig som solen i centrum af Skywriters univers.