Stainless

Måske kan du huske en lille rocksag ved navn ‘Superstar’, som fik pæn spilletid på P3 i 2003? Den stod århusianske Stainless bag. Nu, tre år efter, er bandet blevet et hjemmestudie rigere, og det er der kommet et debutalbum ud af. Og hvad finder man så på det album? Tjo, en velspillet, velproduceret, men bestemt ikke videre original melodisk rock, umiddelbart et sted mellem Tim Christensen og amerikanske Three Doors Down.

Den skal P3 imidlertid nok bide på, og faktisk er den udmærkede straightrocker ‘Break The Code’ allerede begyndt at få plads i æteren. Ørene fanger hurtigt en håndfuld sange mere, som også har klart radiopotentiale, men det store spørgsmål er, om det er et kvalitetsstempel i sig selv? I Stainless’ tilfælde er svaret nej. Bandet lyder som om, de har taget nogle gevaldige kompromiser under sangskrivningsprocessen for at smøre deres rockmusik bedst muligt til radioen. Resultatet er en behagelig, men til tider larmende anonym lytteroplevelse.

Bandets lyst til at lege med rytmer og taktarter bag de blankt polerede facader redder alligevel en del af helhedsindtrykket. Det kommer bedst til udtryk på åbningsnummeret ‘Two Faces In The Water’, hvor versstykket lyder som kringlet sag for selv en garvet trommeslager. Og den slags små pudseløjerligheder er der heldigvis flere af – samtidig med at Stainless heller ikke er helt uefne til at skrue pæne ballader sammen, som nu eksempelvis den jordnært betitlede ‘Kasper’.

Men gid dog århusianerne ville droppe deres higen efter P3-segmentet og lege meget mere med musikken i deres hjemmestudie. Lige nu er de, ja undskyld udtrykket, ‘stainless’.