The Amaranths

Få bands får muligheden for at albumdebutere hele to gange, men danske The Amaranths, som tilbage i 2003 udgav deres debutalbum ‘Magnetic Rush’ under navnet The Sun, har siden nødtvunget måtte skifte navn, efter at have været på kollisionskurs med et amerikansk band med samme navn.

Nu er de så klar med første album under et spritnyt bandnavn. The Amarants selvbetitlede album giver det umiddelbare indtryk, at knægtene mener det ganske seriøst med deres musik. Der er et ligefrem og meget entusiastisk skær over pladen, der virker som et befriende og meget tiltalende indspark på den danske poprock-scene.

Undervejs bliver alt fra Robbie Willams-lydende ballader og storladne strygerkompositioner over synth til americana-inspireret mundharmonika afprøvet. Og forsanger Viskindes hæse stemme lyder præcis som om, der er blevet hældt en tilpas og nøje afstemt mængde alkohol i gabet, før indspilningerne gik i gang.

Men The Amaranths når alligevel aldrig helt i mål. De mange forskellige stilarter, der danses med, giver samlet set en alt for uhomogen sammensætning af numre, som forekommer grænsende til det irriterende, og derfor desværre skader helhedsindtrykket.