Yak

Når en funky og langhåret yakokse forlader sin trivielle transporttilværelse i det tibetanske højland og i stedet bliver pisket rundt af en fjolleglad dansk jazzrocktrio, er det nok værd at spærre ører og øjne op. Oksen her piskes af alverdens slagtøj, horn og tangenter og desuden af diverse strengelege fra WhoMadeWho-guitaristen Jeppe Kjellberg.

Selvom den stakkels okse trækkes igennem lige lovlig mange lydlandskaber på sin musikalske jomfrurejse, klæder det den vældig godt, når den holder sig funky og rocktæsket som i numrene ‘Pastiyak’ og ‘Yakt’, hvor både banjo og ubehøvlet støjguitar henholdsvis rider og råber på de skæve taktarter. I den vellykkede lejr finder man også albummets korte syrede numre som ‘Epis’, hvor dryppende vanddråber og dyb blævrende bas blandes med henkastede klavertoner, hornbrummen og fjern guitarlarm.

Til gengæld er der ikke meget at kigge på i albummets mere flinke og afdæmpede numre som ‘Missen’ og ‘Yak Costeau’, og helt galt går det i nummeret ‘Elskovsyak’, hvor digteren og musikeren T. S. Høeg gæster med en lettere pinlig omgang spoken word på en bund af akustisk easy listening-guitar. Man sidder derfor tilbage med en blandet smag i munden, når albummets sidste tone forstummer, og med en mindre ærgrelse over, at Yak lod deres lovende okse gå så vidt omkring.