Roskilde 06: Song to the Siren – insisterende inderlighed

Søndag afsluttes festivalen med en filosofisk fremførelse af et konceptalbum, når Roger Waters opfører Pink Floyds ‘The Dark Side of the Moon’. Mandag blev årets festival indledt på samme måde, da Song to the Siren gik på scenen med deres alvorlige og ambitiøse ‘Fighting with Cliché Demons’ – uden yderligere sammenligning i øvrigt. Til koncerten virkede det i høj grad også som om, at forsanger Jeffrey Kaare Hessellund kæmpede en brav kamp mod sine indre dæmoner. I hvert fald kastede han sig excentrisk og energisk rundt på scenen, som var han besat af rockdjævelen himself.

Kvintetten fra Køge var garant for Jeff Buckley’ske stemninger tilsat hyppige rytmeskift og langstrakte instrumentale passager med stilhed før den støjende og storladne storm. Det var, undskyld udtrykket, en slags jammende udgave af Pearl Jam, som Song to the Siren opførte på en halv hjemmebane foran en euforisk og temmelige stor Køge-klan blandt publikum. Men så langt så godt, for konceptkoncerten var i høj grad for de overbeviste og indviede.

Overliggeren var højt sat og respekt for det, men det betød blot, at bandet ofte skød langt over målet. Song to the Siren tog nemlig munden fuld i den kunstneriske kagedåse ved konsekvent at foretrække det ekstravagante i stedet for det enkelte. Inderligheden blev undervejs så insisterende, at bandets seriøse stil endte med at blive påtrængende og prætentiøs. Det var episk (ragna)rock, men den stort anlagte fortælling nåede aldrig frem til hverken forløsning eller dommedag.