Thomas Schumacher

Tysk minimaltechno-lyd anno 2006 er efterhånden blevet så renvasket, at den ikke levner plads til fortællerstemmer eller vokalhooks. Og med tempoet fikseret på 127-130 slag i minuttet er der også langt fra det mindeværdige, der trodser den indre og til tider indforståede logik, til hvad der mest er fyldstof. Men udbud og efterspørgsel, der jo ofte følges pænt ad, fortæller også, at det lige nu er tidens uundgåelige modefarve.

Schumacher er en erfaren herre med et årti som producer og dj bag sig. På ‘Home’ har han allieret sig med Stephan Bodzin, der når de er bedst – enten hver for sig eller sammen i bl.a. Elektrochemie – klistrer fødder til dansegulvet med inspiration fra den tidlige hiphops brug af Roland 303-basgeneratoren, tilføjet nutidens tunge produktioner. I enkelte, tvivlsomme momenter er de en techno-kåd Man Parrish med blylodder om benene.

Albummet udgives på en stribe singlevinyler, mens cd-versionen præsenteres i én køre med sømløst mixede overgange. Udsvingene på anmelderens voltmeter holdes jævnt fra start til slut. (Der er blevet banket på viseren, for at se om den havde sat sig fast.) Schumacher vil – eller tør? – ærgerligt nok ikke efterlade andet end svært hørbare filtreringer, som den mest slidte drejeknap.

Og lidt dumt er det vigtige ‘første indtryk’ (‘Kickschool 79’) placeret som sidste chance for gæstfrit at dele ud af de strømlinede effekter, der er forhåndsgodkendt til at forføre sit publikum. Højtalerpappet ryster i benene, bare ved tanken om de brede, imploderende rave-akkorder og den kontante afregning. Netop det nummer er, hvad der kan komme ud af håndfuld bajere og et par timer i studiet for Bodzin og Schumacher. Så hvis der ikke skal mere til, bør pladeselskabet sørge for at indbygge et fadølsanlæg i mixerpulten næste gang.

Thomas Schumacher. 'Home'. Album. Spiel-Zeug/Intergroove/Import.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af