Racetrack Babies

Idéen er egentlig god. Ti sange udvalgt af en bunke på i alt nye 30 numre. I første omgang indspillet i skrabet form på en slidt diktafon. Og siden jammet igennem et par gange, inden de er blevet foreviget i studiet. Sådan er ‘Summer Salt Santiago’, det tredje album fra københavnske Racetrack Babies, blevet til, og som udgangspunkt klæder den arbejdsform fint bandets støj-sværtede rocksange.

Men forestil dig så at få stukket et album i hånden, hvor der med sort sprittusch passende kunne være skrevet ‘skitser – endnu ikke færdige’ henover. Så har du desværre et godt billede på, hvordan det reelle indhold tager sig ud.

Trods de gode intentioner er det nemlig ikke lykkedes Racetrack Babies at omdanne de umiddelbare sange til et særligt lytteværdigt materiale. Der bliver spillet løst og fast på instrumenterne, hvilket bestemt kan have sin egen, skæve charme, så længe melodierne bag det selvbevidste sløseri er holdbare nok. Det er de bare langt hen ad vejen ikke: Størstedelen virker simpelthen ikke færdigskrevne, og det er i grunden ærgerligt, for Racetrack Babies kan bestemt mere end det. Hvis de tager sig tid.