James Yorkston

James Yorkston vil ikke kaldes folksanger. Ganske tåbeligt, når det nu engang er et faktum, at han sammen med Alasdair Roberts og Malcolm Middleton er de største talenter på den skotske folkscene. Desuden er det nok så fint at sammenligne sig med Jacques Brel og Can, men det ændrer ikke ved, at Yorkstons akustiske og halvdunkle morgengry-poesi er og bliver harmløs folkmusik, hvad enten han bryder sig om det eller ej.

Det er nu, hvad det er, og der er efterhånden også gået så meget inflation i at namechecke Nick Drake og Will Oldham blandt sine inspirationer, at man ikke kan fortænke den sindige skotte i at tænke lidt anderledes. Der er enkelte steder på ‘The Year of the Leopard’, hvor James Yorkston slipper afsted med andet end den sædvanlige, men i øvrigt ganske hyggelige, monotome mumlen på bred skotsk. Men man undgår alligevel ikke følelsen af, at han dybest set stadig har spillet videre på samme sang siden debuten ‘Moving Up Country’.

Hans begrænsede, men interessante flirten med spoken word og elektroniske indfald kan i mere eller mindre grad tilskrives produceren Paul Webb (Talk Talk). Det er ikke ensbetydende med, at Yorkston har rygdækning for at skrotte folk-prædikatet, men det betyder i sidste ende, at han trods alt har en smule nyt at byde på. Det er bare ikke helt nok.