Paul Kalkbrenner

»Elektronisk producer udgiver album på berlinsk label«. Overskriften lyder ved første øjekast som et deja vue. ‘ReWorks’ er som navnet antyder genfortolkninger af Kalkbrenners syvårige bagkatalog, hvor remixes af personlige venner og musikerkolleger netop er deja vue’ets kunst. Listen over gæsteproducenter tæller det oplagte valg af labelboss Ellen Allien og BPitch-slænget plus en håndfuld dj’s, der har tysk minimaltechno som dagligt erhverv. Viceværter fikser vores afløb, dj’s redder vores liv. Nogen skal jo gøre det.

Spændvidden på ‘ReWorks’ går fra A til W: Alexander Kowalskis karakteristiske Detroit-byggesten breder sig over en 7 minutter lang, episk skæring. Som eneste mand på planken har han ikke vokalfobi og bruger refrainstumper til at opbygge hårdfør peaktime-techno. Wighnomy Brothers’ indledning er gået stik modsat ved at strippe ‘Steinbeisser’ for beats og bas. De nøgne harmoniskift står efterladt.

Samme ambiente sættekasse bruger Sascha Funkes udgave af ‘Miles Away’, hvor den melodiske typografi bades i ekkobeats. Modeseleselektor laver raggatech-ravage og Michael Mayers filtertrip afløser franske Agoria, der pusher elastiske pulser, MDMA-lyde og accordeon.

Kalkbrenner selv har sjældent taget den nemme tur nedad minimalismens motorvej, men med klassiske musiktimer som ung bag sig, går han gerne de knudrede klangmuligheder i møde. Men af uvisse grund ender ‘uddannede’ producere – nok nærmere ‘komponister’ – altid i melodisk techno-grøften. Kalkbrenners forkærlighed for simple, få molakkorder fra tidlig trance er gennemgående og rummer den dybde og sindsro, hvor musikken også kan betragtes som sofalytter.