The Long Winters

Selvom både band-navn og titel leder hen på den kommende stille, mørke og halvdepressive vinteratmosfære, vi snart skal opleve bag de nedrullede gardiner, er det bestemt ikke, hvad man møder, når Seattle-orkestret The Long Winters sætter i gang. Det er tværtimod munter, let og svingende rock, som flirter med det indie-poppede og har lettilgængelige melodier med letfordøjelige tekster.

Frontmand og sangskriver John Roderick har en dejlig, blød stemme, produktionen er godt skruet sammen, og gæstemusikere fra Death Cab For Cutie og The Decemberists er med til at peppe det hele lidt op. Poppens energiske univers brydes kun af enkelte alt-country-inspirerede numre, og det flotte, lidt mere tungsindige ‘Seven’ bryder fint det til tider en tand for sorgløse rum. Andre numre starter ud med at lægge sig op ad Counting Crows, Neutral Milk Hotel eller Okkervil River, men bevæger sig så alligevel tilbage på den fjerlette, gnidningsløse overflade.

Derfor kan man godt savne lidt kant, men The Long Winters lever højt på deres energi, spilleglæde og overskud. For generelt er ‘Putting The Days To Bed’ et fængende, sammenhængende og ja, bare rart værk med masser af gode melodier, som måske ikke går over historien, men som stadig giver fornøjelse, glæde og underholdning at lytte til på de lange, kolde vinterdage.