Xela

Stemningsfuld ambientmusik behøver ikke altid at være noget med universets uendelige gåder, brummende munke i middelalderlige klostre eller rislende vandløb og fuglefløjt. John Twellis er under pseudonymet Xela gået andre veje og har skuet til den mere dystre side af både musik og coverart.

Der må have gået mange nattetimer, hvor John Twellis har siddet og kigget den ene klassiske zombiegyser igennem efter den anden. I hvert fald mærker man fra den første tone på ‘The Dead Sea’ en gruvækkende uhygge i den stemning pladen sætter op. Der er dømt klassisk gyserstemning i det afdæmpede elektroniske og næsten ambiente univers, som Twellis får opbygget.

Det ene øjeblik befinder lytteren sig i den blå time, der hvor natten vender og lyset langsomt vender tilbage, i en tæt tåge ved en mørk dyb skovsø. Det næste øjeblik rasler det mystisk bagved en. Og det mest skræmmende er altid det, man ikke kan se.

Musikken er humorforladt og uden den ironiske distance, man finder med morderne gysere. Dette er den helt klassiske og rene form, der nærmest Hichcocks er så skræmmende, at man ikke tør lukke øjnene. Som at blive levende begravet. Eller være en livløs skindød zombie, der hører og ser alt, men alligevel bliver erklæret død. Det er gru, når det er bedst. ‘The Dead Sea’ er det perfekte soundtrack til dine mareridt.