JJ Cale & Eric Clapton

Sådan skal den skæres! Cale & Claptons første samarbejde går lige i sjælen uden at tørre fødderne af. Hvad der på tegnebrættet nemt kunne tage sig ud som en luddoven affliring af håndværket, som d´herrer kan levere med bind for øjnene, fremstår i stedet som én stor hyldest til alt, hvad rythm’n’blues overhovedet handler om.

Fra den prægtige åbning med ‘Danger’, hvor JJ Cale fluks har fat i lytteren, fedt krydret med en fed, åben og vrængende guitar, leveret af en vidunderligt inspireret Clapton, til ‘Ride the River’, der som den 14. skæring lukker ballet, sendes lytteren på en vederkvægende rejse til rockrøddernes egentlige udspring.

Cale og Clapton synger og spiller sammen, som om de aldrig har bestilt andet. Tilført bl.a. Billy Prestons brusende orgel, Walt Richmonds blusede Würlitzer-piano, Taj Mahals spirituelle harmonika, for ikke at forglemme Dennis Caplingers speedede violin, tager vi turen ud af storbyen til forblæste saloons, loner-natbarer og vide strækninger, hvor alt begynder forfra for den, der har mistet det hele. Hele tiden med musikkens understrøm som det første og sidste håb om frelse fra enhver fornedrelse.

Så får vi øje på og ører for, hvorfor alt begyndte i den yderste fattigdom på de amerikanske bomuldsplantager. Sjældent har jeg hørt et så tindrende spirituelt samarbejde, som det Cale & Clapton leverer med udvalgte venner fra John Mayer til Albert Lee. Her bliver musikalske erfaringer og kunnen sat på spil for en større fællessjæls skyld. Intet mindre.