My My
I den endeløse strøm af tyske produktioner, der oversvømmer markedet for elektronisk musik forekommer der ind i mellem fænomener, der ikke hurtigt flyder væk igen. My Mys første album er en af disse, som i år med garanti ryger på undertegnedes favoritliste.
De to berlinere Carsten Klemann og Nick Höppner og engelske Lee Jones har med ‘Songs For The Gentle’ kreeret en størrelse af minimale house- og techno-inspirationer med bløde og idylliske komponenter hentet fra electronicaen. I sit udtryk peger albummet hverken på dansegulvet eller dagligsstuen, men på et tredje sted, der indeholder følelserne og tankerne fra begge steder.
Smilebåndet udspændes og hovedet nikker, når åbningsnummerets brug af den fulde palette af elektroniske elementer, fra klokker til synth-stabs, og mikroskopiske samples med en nynnede kvindelig vokal lagt over, skaber et varm og vedkommende nummer. Men derefter bliver det koldere og mørkere uden at følelserne, der nu er fæstnet uden på tøjet, bliver mindre stimuleret.
Mere minimale og melankolske kompositioner på trejde- og fjerdesporet lader lytteren fordybe sig og glædes ved et så banalt indslag som en lydbid af en cykelringeklokke og smukke melodier over hele linien. Desværre følges dette ikke op af de to efterfølgende numre, hvor My My forfalder lidt til det ordinære og ikke bruger løs af paletten.
Heldigvis skrues der op for tempo og groove igen, og det kulminerer med de opløftende beats, strenge og fløjter på ‘Secret Life Of Pants’. Skivens sidste tre positioner udfyldes af bonustracks hentet fra tidligere udgivne 12’ere (én dog i et album edit), alle med lidt hårdere basgange og lidt mere rå og forvrængde lyde, men stadig fuldt ud på niveau med de andre nye kraftpræstationer.