The Game

‘Den svære toer’ er en kedelig kliché, men for rapperen The Game har andet album ikke desto mindre været alt andet end en problemfri affære. Foruden stridigheder og et nyt pladeselskab er to af de bærende kræfter fra den storsælgende debut ‘The Documentary’, 50 Cent og Dr. Dre, røget af rollelisten.

50 Cent har for længst fået fingeren, mens The Game møder Dre’s exit med mere loyal forståelse. Den nye plade er fuld af rosende referencer til mentoren, og The Game lyder på flere numre skræmmende meget som netop Dre. Pastichen er imponerende udført, men det er samtidigt ærgerligt, at de konstante hyldester til den West Coast-lyd og livsstil, som Dre om nogen var med til at grundlægge, skygger for noget af den alsidighed og fandenivoldske personlighed, der gjorde debuten så fængende.

Meget sigende er den nye plade derfor også allerbedst i sine personlige og følsomme numre, som det geniale titelnummer og den kyniske ‘One Night’. Her sænker rapperen for alvor gangsterparaderne og pakker den rå stemme med så meget nerve og smerte, som kun få andre kan.

På nær den unge komet JR og veteranen Swizz Beatz lever resten af pladens producere, som Scott Storch, Hi-Tek og Kanye West, langt fra op til vanlig standard, og flere af West Coast-hymnerne savner Dr. Dres ‘magic touch’. ‘Doctor’s Advocate’ viser, at The Game både kan og vil selv, men som toer savner den mere fornyelse, kreativitet og en anelse mindre West Coast-selvsving.