2pac

Der er ingen tvivl om, at Tupacs død efterlod et kæmpe tomrum indenfor hiphoppen, og at en værdig arvtager til pladsen som øverste-‘thug’ endnu ikke er fundet. Især den stærke personlighed spøger stadigt, og krumspringene synes uendelige i forsøget på at holde myten i live. Det 11. (!!) album siden hans død er seneste skud på stammen.

På ‘Pac’s Life’ får vi så endnu en omgang med aldrig udgivne optagelser, der klippes sammen med nye beats og vers fra ganske levende kunstnere. Ludacris, Snoop Dogg, Ashanti og Outlawz er de mest prominente fra den lange gæsteliste, hvis deltagere man kan have mistænkt for at være udvalgt på grund af popularitet, frem for musikalsk kemi med den afdøde gangster.

Kassen med ubrugt materiale må snart være tom, for flere steder loopes hooklines igen og igen, versene er korte og savner generelt kvalitet. Citronen presses hårdt, for at få materialet til at strække sig over et helt album, der dog enkelte steder fungerer rigtig godt. Især på ‘Dumpin’, hvor fremadstormende Papoose går fint i spænd med Tupac, ligesom Ludacris gør det på ‘Playa Cardz Right.’

Det er ikke så underligt, at tusindvis af fans vil have deres helt til at rocke videre langt efter hans død, og familien gerne vil tjene penge. Men udnyttelsen og manipulationen af hans efterladte materialer er for længst kommet så langt ud, at det vil ære Tupacs minde bedst, hvis man lod ham få fred.