Diverse kunstnere

Lad det være sagt først som sidst, der er ingen nyligt opfundne dybe tallerkner over Dirt Crew. De holder sig stringent til electrohouse- og techno-genren, men har til gengæld været blandt de mest succesfulde til at introducere den lyd, der pt. er fælles kammertone på clubscenen. Duoen og deres selvbetitlede pladeselskab har siden 2003 udgivet hitskiver på stribe, der i det forgangne år nærmest er groet fast i club-dj’ens pladetaske ved siden af Tiga-vinylerne.

Nu er det tid til en opgørelse på toårsdagen. Dobbeltpakningens ene cd flankeres af udvalgte udgivelser fra datterselskabet Players Paradise plus en håndfuld endnu ikke udgivne numre. Forskellen på de to labels er til at overse for udenforstående, men sidstnævnte rummer flere rendyrkede elementer fra henholdsvis minimaltechno, disco og deephouse. Fællesnævneren er instrumentale langspillere, hvor der godt nok kæles for de enkelte lyde og produktionen, men det er ikke just idérigdommen, der skal byde dig op til dans.

Sasses ‘Body to Body’ insisterer på at være det soundtrack til dit balkort, der kammer over i syntetiseret, moderne disco, brygget på tungt vand og med fastlåste electro-grooves, hvor firetabellens forudsigelige, om end gyldne, snit holdes til punkt og prikke. Så uvasket er deres elektroniske snavsetøjskurv trods alt ikke. Det er musikkens esperanto, der fungerer på tværs af nationer og et sprog, som tales på de fleste clubber med navlestregen direkte forbundet til Tysklands strøm af indbydende og funky techhouse. Det beskidte slæng har dog – og heldigvis – inviteret andre dialekter indenfor.

James Flavours ‘Eternity’ giver den klassiske electro-bas og -beats frit spil. Tigerskins (aka. Dub Taylor) ‘Am Waldrand’ lader dub-ekkoerne gøre alt for at vride sit tyngdekraftspåvirkede groove af led; vores egen Martinez har succes med at lade sine melodiske udladninger brede sig over de firdelte og velkendte trykbølger; og så skal vi ikke snydes for Dirt Crews egen ‘Largo’, der endte som clubhit i 2005 i Dominik Eulbergs remix-hænder og blev til techno-inficeret biologitime med samplede naturlyde.

Med denne cd-pakke har andre end vinylfetichister nu muligheden at få fingre i numrene. Og selvom det nye år sikkert bringer andet end gentagelser af 2006’s electrolyde med sig, rækker holdbarheden på ‘Collection 01’ et godt stykke ind i 2007. Ikke mindst som halvanden times opvarmning til byturen.