Skambankt

Norske Skambankt tordner sig endnu engang igennem riffbaseret mørkemandsrock på bandets andet udspil, ‘Eliksir’. Med Kaizers Orchestras-guitaristen Terje Vinsterstø som umiskendelig frontmand brøller og grynter bandet fra Rogaland i regnfulde Vestnorge sig igennem de aggressive sange, der er skåret helt ind til marven af simpel skrål-med-punk-rock.

Som på det selvbetitlede debutalbum fra 2004 synger Vinsterstø stadig på norsk, og det er vel først og fremmest det, der adskiller bandet fra ligesindede bands som Motorhead og AC/DC. Der er ikke så meget at tage fejl af her. Letfængende og stadig med et glimt i øjet fremstår bandet som en anden MC-gang, der stolt og rankt kører de nordiske landeveje tyndt for at fremvise de afbalancerede punk/rock-cylindre i den velsmurte rockmaskine som på ‘Ordets Gud’ og ‘Tyster’.

Det er motorcykelrock med attitude. Missionen er gennemført, og den stilmæssige skabelon er velskåret. Det bevidner ikke mindst bandets fuld-fart-over-feltet livekoncerter om. Men på en plade som ‘Eliksir’ er der tale om en hårfin balancering mellem det testetoronfyldte primale og det banale. For der er hverken mange overraskelser eller afkørsler fra den riffbaserede motorvej her. Det bliver i længden lidt trættende at tonse gennem landskabet uden på noget tidspunkt lige at stoppe op og rent faktisk at nyde det.

Skambankt. 'Eliksir'. Album. Kick.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af