Rachelle Van Zanten

Enhver ung kvinde, der kan finde ud af andet end at stå på en scene og synge ind i en autotuner, mens hun vrikker med røven, vil altid få et plus i bogen hos undertegnede. Rachelle Van Zanten er en af dem. Hun er sådan en smule halvkvapset, hendes hår ser lidt uglet ud, men til gengæld er hverken sangskriver- eller guitartalentet til at overse hos denne canadiske debutant.

‘Back to Francois’ er på mange måder en noget broget størrelse. Rachelle Van Zanten har givet sig selv og sit band lov til at lege med både blues, folk, americana og regulær countryrock, og det udvisker lidt af albummets fokus, at vi hele tiden hopper fra den ene grøft til den anden. Givetvis er vejen ikke så bred, men lidt mere rød tråd havde ikke gjort den store skade.

Når det er sagt, så er der faktisk ikke noget på albummet, som ikke fungerer for Rachelle Van Zanten, for hun kan i den grad sin roots-historie og formår at styre sig selvsikkert gennem flere af stiløvelserne. Hun har efter al sandsynlighed endnu ikke fundet sig helt til rette i rollen som kvindelig rocksolist med ben i næsen og hår under armene, men til gengæld er især hendes slide-guitarspil imponerende. Med kvindelige kunstnere som Kathleen Edwards, Oh Susanna og Feist, har Canada de senere par år markeret sig flot på folk/alt.country-scenen, og der er bestemt ingen grund til at tro, at Rachelle Van Zanten med tiden ikke vil få de samme muligheder for et internationalt gennembrud.