Alphabeat

Silkeborg-bandet Alphabeat debuterer med vinden godt placeret i sejlene. To singler er det blevet til indtil videre hvoraf begge flittigt er blevet spillet i radioen og bandets Myspace har været overordentlig velbesøgt.
Det unge band har specialiseret sig i den let tilgængelige og fordøjelige del af popmusikken, hvor velklingende omkvæd og hooklines er omdrejningspunktet.

Referencerne er en god omgang 80’er-pop med benvarmere, pastelfarver og håret på sned. The B-52’s møder Superheroes og har en kort, men kikset affære med Ace of Base. Denne form for velfriserede ligegyldigheder, med et tekstunivers der kunne være skrevet af enhver elev i 8. klasse, skal man jo desværre ikke lede længe efter, da det er en stil, der i den grad har sat sig fast i denne tid, specielt med en overvægt af de helt unge bands.

Men Alpha-drengene og -pigen skal dog have ros for deres fandenivoldske tro på, at det de har gang i er det rigtige. Og en del af albummet er da også både velskrevet og charmerende. Det fungerer bedst i singlerne ‘Fascination’ og ‘10.000 Nights of Thunder’, der begge har noget uspoleret, naivt og energisk over sig, men det går til gengæld også galt i ‘Fantastic 6’ – en pinlig Junior Senior-klon – og den helt igennem rædselsfulde ‘Boyfriend’.

Her er et soundtrack, der unægtelig vil klæde enhver gymnasiefest fra Øregaard til Åbenrå strålende, hvis eleverne vel at mærke sørger for at indtage så store mængder af våde varer, at enhver personlig stillingtagen og smag vil være bedøvet.