Danmarks ældste alternative rock-band er tilbage for fuld styrke med albummet ‘Action Painting’. Her fortæller Signe Høirup Wille-Jørgensen (aka. Jomi Massage) om de garvede avantgardisters ture på landevejene gennem årene.
Nu har Speaker Bite Me jo lige lavet en plade som er så mægtig og blandt andet fyldt med referencer og henvisninger til andre folks kunst og musik. Så selvom jeg prøver at dreje min hjerne ind imod fantastiske og latterlige Speaker Bite Me oplevelser jeg kan dele med jer, bliver to digtsamlinger ved med at popse op i pandelappen. Hvis I aldrig har læst Bukowski-digtet ‘Det værste og det bedste’, eller Søren Ulrik Thomsens vidunderlige egen-udgave af samme, så smut lige på biblioteket eller i boghandlen. Nok om det. Tilbage på Speaker Bite Me på landevejen!
Tourbussen
At sidde i en tourbus er jo et landskab i sig selv. Faktisk er det helt utopisk så stille det hele kan stå, når man bevæger sig med 100 km/t. En af de aldrig udgivne plader med Speaker Bite Me må være den med grænseoverskridende dårlige seksuelle vers over børnesange som ‘Lille hingst, lille hingst, lille sorte svaber hingst, du kan tro, du kan tro at jeg syns din pik er go’. Sådan kan det gå, når mange hjerner går i stå!
Tyskland
Men det er jo bare fordi vi så godt kan lide at lege. Ligesom vi gør på den nye ‘Action Painting’. Vi kaster os selv og lydfarvet maling ud i folks øregange. En anden god leg skete en god nat i Tyskland efter et fornøjeligt gig blev der røget en lille splif og utrolig mange timer gik med at bevæge sig i en mere end slowmotionagtig gangart, ned langs en meget lang gang – uden at få lys-sensorerne til at tænde det bestialske lys i loftet. Hvad kan jeg sige. Man har kun det sjov man selv laver!
Roskilde Festival
Så var der dengang vi med rystende lårbasser og knirkende skinneben skulle bevæge os ind på Roskilde Festivalens scene for første gang. En lalleglad konferencier havde brølet vores navn over højtalerne og med armene over hovedet, totalt rystende tændte, løb vi ind til vores instrumenter. Men ak, strømmen var gået og det var tæt på at luften kunne være gået ud af rockballonen. Men nej, vi satte os ved siden af hinanden, med benene dinglende over scenekanten og kiggede på det smukke hav af ansigter, råbte sammen, mærkede det vilde brus af nærvær, man kun kan opleve på den festival.
Stengade 30
Klubkoncerter er bare anderledes end festivaler. Men jeg kan snart ikke tælle hvor mange gange vi har spillet på Stengade 30 i København. Og hver gang er det den mest intense nydelse. Den lave scene, så tæt på publikum at man kan nive dem i kinderne. Den øjenkontakt med et sikkert musikelskende publikum! Og altid de svedigste efterfester i Danmarks mindste backstage. Så er det ikke længere kinderne man niver folk i…
Rostock
Det er altid surrealistisk at afslutte en tour. En af de mere, nært væmmelige, af slagsen, må være stakkels Rostock. Efter mange uger det engelske band Sophia, skulle vi lige tage en sidste klub alene på vejen hjem til den danske hovedstad. Det havde været så trist at sige farvel til de nye venner og vi kørte i det mest trøsteløse grå marklandskab. Vejen lå øde og der var stille i bussen. Pludselig dukker to skikkelser op, langt ude på en mark. Ved nærsyn spotter vi at det er to skinheads der står med hver deres kølle og smadrer sukkerroer. Oh hvilket tidsfordriv! Lidt senere møder vi den første bil i uanede tider. En politibil med fuld udrykning. Til koncerten stod der et par arbejdsløse sortseende indierockere uden olie i hofterne. Vi tog den sidste færge hjem i stedet for at overnatte… Det bedste og det værste. Det er der, det hele og det må ikke være anderledes! Lige nu planlægger Speaker Bite Me det sejeste liveshow længe. Kom til Århus eller København den 21. og 28. april og vi skal give jer grunde til at snerve med hinanden!
Hep hep fra Speaker Bite Me
Læs stort interview med Speaker Bite Me i det nye nummer af Soundvenue Magazine, der er på gaden onsdag den 28. marts.