Sophia – uventet jovial stemning
Der er spænding i luften forbundet med at tage til en koncert med Sophia. Hvilket humør vil sangskriver Robin Proper-Sheppard være i? Vil han standse numrene op til flere gange, og skælde publikum ud for deres evindelige snakken? Kommer der løbe en ‘space cadet’ op foran brølende efter sange med det gamle band God Machine, og dermed udløse et regnfald af skældsord fra scenen?
Sophia har skabt en trofast fanskare i Danmark på den sværest tænkelige måde, nemlig ved en række ret ustyrlige optrædner. Til aftenens koncert virker han nærmest munter, som om han var blandt gamle venner på det helt proppede Musikcaféen.
Som Proper-Sheppard selv bemærker, så er stedets intime stemning helt perfekt for Sophias dramatisk følsomme musik, der let kan lænkes til neo-folk konger som Current 93 og Death in June. Klagende sang med mørke undertoner. På nyere plader har bandet dog bevæget sig i en mere hårdtslående rockretning, hvilket alene fremgår af opstillingen med seks musikere på scene, hvoraf tre spiller guitar (nogle gange endda fire). Det er uden tvivl sangene fra de nyere plader, der fungerer bedst i denne opsætning, selv om materialet fra de tidlige plader egentlig er stærkere, så virker fremførelsen af disse sange temmelig usikker. Måske fordi Proper-Sheppards tropper her bare følger ham, og faktisk næsten står i vejen for deres styrke, som er det nedbarberede udtryk. Men de hurtigere rocknumre slipper de godt afsted med, og dette er nok den mest larmende udgave af bandet siden det plagsomme mantra som ‘bandet-der-var-forinden’ tilsyneladende er.
Med en koncert på cirka to timer var der dømt hyggetime for fansene, der også var musestille. Måske Proper-Sheppards mange tirader gennem tiderne endelig bærer frugt?