Dog Day

Canadiske Dog Day er god, fængende og halvalternativ rock. Det er Sonic Youth proppet ned i en popform eller Death Cab For Cutie lidt ude af topform. Generelt er canadiernes sans for simple arrangementer gennemtrængende, fra første ørekast er man på bølgelængde med musikken, og gennem hele pladen serverer guitaren og vokalen benfri lunser for den indre harmonihund.

‘Oh Dead Life’ er et eksempel på Dog Days force, de poppede melodier, som trækker i trutmunden og får lytteren til at fløjte med. Et højdepunkt er den lidt mere aggressive ‘Vow’, hvor en halvpunket guitar giver nummeret en dyster glød. Et andet peak er det lidt mere eksperimenterende ‘Gayhorse’, hvor Nancy Urich opgraderer vokalsporet med en på en gang hæs, hærget og sart vokal, som må få mange lyttere til at sætte frierfoden forrest og drage mod Canada.

På engelsk er en Dog Day en sommerdag, hvor luftfugtigheden er kvalm, luften lummer og heden trykkende. Med andre ord en sommerdag, hvor sommeren bliver lidt for meget. Hvorfor det canadiske band har taget netop det navn er ikke oplyst, men én forklaring kunne være, at deres seneste plade virker lidt på samme måde som en lummer sommerdag – rigtig tiltalende, men i længden også en anelse for meget.