Beastie Boys

Beastie Boys har haft en imponerende karriere. De fik den hvide middelklasse til at høre hiphop og har siden debuten ‘Licensed to Ill’ stået for flere banebrydende udgivelser. Man har altid kunne forvente det uventede i selskab med newyorkerne og det er også tilfældet med det nye album. Bare på den knap så tjekkede måde.

Således består ‘The Mix-Up’ udelukkende af instrumental musik, der tilforladeligt vugger over slumrende grooves uden ambitioner og uden at anstrenge lytteren. Det instrumentale trip ikke er nyt for gruppen, som praktiserede stiløvelsen stedvis på både ‘Check Your Head’ og ‘Ill Communication’, men resultatet er overraskende idéforladt og resignerende. Ganske ulig de ellers så energiske ex-punkere, som ligner nogle, der har accepteret årstallene på deres dåbsattester.

Det er da også snart 25 år siden, at Mike D, MCA og Adrock første gang mødtes og optrådte sammen med bas, guitar og trommer. Nu danner de tre instrumenter igen rygraden i rytmebunden, der spædes op med keyboard og percussion (spillet af de to mangeårige legekammerater Money Mark og Alfredo Ortiz).

De lyder mest af alt som et progrocket hyggeorkester, som kunne have indspillet samtlige skæringer på en doven søndag forleden weekend eller i 1992 for den sags skyld. Bedre bliver det ikke, at de tilbagelænede numre som helhed fremstår enslydende, umelodiske og underligt stemningsforladte.

Kun de conga-drevne rytmer i ‘The Melee’, den elektrisk snurrende ‘Off the Grid’ og ’14th St. Break’s psykedeliske toner rammer en nerve. Resten af tiden befinder Beastie Boys sig i et instrumentalt ingenmandsland på grænsen mellem den kedelige, konservative forstadsidyl og det tillokkende otium. Forhåbentlig er der bare tale om en mindre alderskrise. Det giver den kommende optræden på Roskilde Festival måske et svar på.