Pissed Jeans

Pissed Jeans er ikke for sarte sjæle. Amerikanerne spiller hårruskende og neglerivende punk, hvor aggressionerne får frit spil og sørger for, at et spyttende og bidende smertebrøl vækkes til live i en hæsblæsende udladning.

Sanger Matt Korvette brøler som et sønderskudt dyr, der døende vrider sig på jorden, mens hvinende og larmende guitarer skaber en hypnotisk flade af ond spektakel og uro. Sean McGuiness’ til tider nærmest militaristiske, krigeriske og aggressive trommer buldrer derudad, mens den enkle og forståelige melodi fortoner sig i det grusomme mørke og kun sjældent lyser op i enkelte omkvæd.

Selvom punken er altdominerende hos Pissed Jeans, inspireres kvartetten tydeligvis af hård metal, blandt andet på det mere melodiske ‘Secret Admirer’, og strejfer et øjeblik en mere 70’er-psykedelisk genre på den dragende finale på ‘My Bed’, og dråberne af andre genrer i mixturen er kærkomne. Derimod bliver de to numre ‘Scrapbooking’ og ‘The Jogger’, hvor kvartetten stopper op og forsøger sig med meningsløse, usammenhængende lyde og fortællende vokal, simpelthen for intetsigende og bremser den energi og forløsning, der ellers af og til er at finde i de dyriske udladninger af djævelsk og grum kraft.