Pharoahe Monch

Med dette mesterlige album må al snak om hiphoppens – og særligt rappens – manglende betydning som samfundskritisk ventil ophøre. ‘Desire’ er således et studie i relevante, revsende og respektindgydende fortællinger, der stiller spørgsmål ved dagens verdensbillede.

Længst fremme i Pharoahe Monchs optik er de sortes (fortsatte) frihedskamp, som han med kontrolleret og nuanceret vrede beskylder både samfundet, politikerne, de sorte selv og underholdningsindustrien for at underminere.

»The A&R’s the house nigga, the label’s the plantation / now switch that advance for your emancipation… I say fuck you / I’m a man, I’m free,« lyder dundertalen fra Pharoahe Monch på ‘Free’, mens han på den fabelagtige ‘Gun Draws’ tager skikkelse som en kugle og retter kritikken mod USAs våbenpolitik og hans ‘brødres’ voldsforherligelse: »White man made me venom to eliminate / but when I’m in the hood, I never discriminate«.

Den støjende og hvirvlende nyfortolkning af Public Enemys klassiker ‘Welcome to the Terrordome’ får nyt liv med sine referencer til Irakkrigen og den afsluttende hiphop-era ‘Trilogy’ er et genialt, provokerende og nærværende indblik i kærligheden som en begærlig og magtfuld følelse.

‘Desire’ har været otte år undervejs på grund af pladebranchens bureaukrati og Pharoahe Monchs undertrykte og indestængte vilje til at være vedkommende gør albummet til en helstøbt nydelse på kanten af et mesterværk.