Common

Hvis man har stiftet bekendtskab med nogle af Commons tidligere værker, så kan det ikke komme som nogen overraskelse, at han også denne gang på sit syvende album prædiker ‘peace, love & harmony’ til folket. Tekstmæssigt vil Common altid være den samme, hvorimod det forholder sig direkte modsat lyd – og stilmæssigt.

Common er gået fra det ene musikalske udtryk til den andet, indtil han på sit forrige og meget anmelderroste album, ‘Be’, valgte Kanye West som sin beatsmed. Et samarbejde der måske har banet vejen for et langvarigt musikalsk ægteskab, for på ‘Finding Forever’ er Kanye West, for gud ved hvilken gang, den, der sætter det afgørende aftryk. Med masser af soul, klassiske hiphoprytmer og hans sans for den lille poppede detalje, der(selvom ikke alle proklamerede hiphopfans vil indrømme det) gør, at man ikke kan få nok, leverer han en række yderst overbevisende produktioner.

En lyd der uden tvivl tiltaler Common, der ubesværet og med hans egen unikke stil flyder hen over Kanyes tagselvbord. Et helt unikt samarbejde, som ‘The Game’ og ‘Break My Heart ‘ er fantastiske eksempler på. Det lader til, at Common med alderen og med Kanye ved sin side har fået fuldstændig kontrol over sin stil og sit flow, og i en tid, hvor flere har travlt med at begrave hiphop-genren, viser de i fællesskab, at kulturen ikke har tænkt sig at overgive sig så let. Man kan kun ærgre sig over, at albummet ikke indeholder mere end tolv numre.