Tegan and Sara

Man skulle tro, at alternativ rock skulle være alternativ. At arrangementet, instrumenteringen og lyden generelt skulle have en lille, opsigtsvækkende krølle. Men sådan er det ikke altid. I hvert fald ikke i tilfældet Tegan and Sara, som trods kategoriseringen alternativ poprock og trods assistance fra Death Cab For Cutie-medlemmerne Christopher Walla i producerstolen og Jason McGerr bag trommerne har lavet en plade stort set uden krøller.

Det er umiddelbart ikke et godt udgangspunkt, men glemmer man for en stund manglen på det ‘alternative’ og vurderer de canadiske tvillingers femte album som det, det i virkeligheden er: Et stykke teen-poprock i tråd med Avril Lavigne. Sange som ‘Back in Your Head’ eller ‘Soil, Soil’ er fine og formår med en ægthed, der er sjælden for genren, smittende pianoriff og ungpiget vokalharmoni at skabe særdeles lytteværdige minutter.

Men der er desværre kun tale om få minutter, for hurtigt tager forudsigeligheden overhånd og man irriteres over søstrenes poppunkede skrigvokal, der overdøver instrumenternes ofte fine og boblende melodier. Irritationen fortsætter, hvis man lytter til teksterne: »I feel you in my heart and I don’t even know you. And now we’re saying bye. Bye bye bye. Bye bye bye. I was nineteen, calling«. Ikke et ondt ord om teenageappel. Men hvem sagde alternativ?