1 2 3 4

»1, 2, 3, 4, 5… 666« lyder en af linierne på danske 1 2 3 4’s debut, som er produceret af Nikolaj Nørlund. Der er dog langt fra den hårde heavy og heftige punk, hvor de djævelske tal normalt høres, til debutanternes dynamiske indie-pop. For i en munter stemning af varm vokal, brusende guitar og ‘ah-ah’-kor, læner 1 2 3 4 sig snarere op ad svensk indie i stil med Laakso og David & The Citizens.

Indierocken behersker de fem gutter såmænd ganske behændigt langt hen ad vejen. Med fængende numre som barometer-hittet ‘Saddest’, det mere afdæmpede og eftertænksomme ‘New York Teeth’ og det dejligt sødmefyldte ‘Demons (Are a Girl’s Best Friend)’ præsenterer 1 2 3 4 frisk gå-på-mod og smittende velvilje. Lidt slacker-energi leverer bandet også, blandt andet på ‘Judo (Tomorrow’s a Long Time)’, uden at de dog kommer helt ud i hjørnerne med skæve påfund eller larmende leg.

1 2 3 4 et sympatisk og fornøjeligt selskab, som spreder lun stemning med fin sangskrivning, men debutanterne synes stadig en anelse famlende i deres udtryk. Også Hedemans ellers så charmerende vokal mangler lige den sidste skarphed, men hvis de fem holder fast i de gode sange, vil fremtiden forhåbentlig byde på et mere solidt og sikkert udtryk.