Kasper Bjørke

Han er Danmarks svar på Erlend Øye. Brillerne er oversize, håret krøller, og han har en forkærlighed for den svale nordiske tone ganske lig sin norske slægtning. På solodebuten har Bjørke i sinde at gå egne veje, væk fra slægtsleddet og meritterne som den ene halvdel af den hedengangne house-duo Filur, men formår ikke at bryde ud. For Bjørke orker ikke at flygte fra fortiden.

Sammensuriet af electro, synthpop og rock fortsætter linien, fra dengang han og Tomas Barfod lagde navn til Filurs 2006-comeback ‘Into the Wasteland’. Barfod er for længst kommet videre og blevet ‘Seriøs’. Bjørke har på plussiden stadig fat i de forfinede producerdyder, der gør lydbillederne flerdimensionale, sur/søde og lækkert kurvede i tid og rum. Samtidig dyrker han vellydens blomsterbed på bekostning af energi og den elektroniske gejserattitude, han ellers udviser som dj. Især på de instrumentale mellemmåltider ‘Thunderstorm’ og ‘Lost Signal’, der godt nok varierer pladen i retning af prog-disco, men også skriger på øjeblikkelig overspringshandling.

Stærkest står sangene. Singlen ‘Back & Spine’ er et naturligt førstevalg. ‘Liquid Propagnosia’ med ah-kor fra JaConfetti er en stilsikker reminiscens af Tom Tom Club, dog uden rytmeklubbens naive charme, mens ‘Doesn’t Matter’ er smukt svævende electropop på driftige molskyer, sunget af pigerne fra New Yorks glamour-folk-duo The Pierces. Men man havde håbet på et mere personligt udspil, udbrud og gennembrud.