Natasja

Natasja stod midt i karrierens store gennembrud, da hun i juni omkom i en bilulykke på Jamaica. Der havde hun allerede høstet international anerkendelse, og med singlerne ‘Op med ho’det’ og ‘Ildebrand i byen’ tegnede hendes første dansksprogede plade til at blive kulminationen på et musikliv, der desværre sluttede brat og alt for tidligt.

Med det in mente kan det ikke undgås, at der hviler flere mørke skyer over det posthume ‘I Danmark er jeg født’, end Natasja formentlig selv havde tiltænkt. Den sørgmodigt smukke ‘Timerne går’ fremstår eksempelvis som hendes ufravigelige farvel til en verden, hun nok elskede, men også bekymrede sig for: »Enhver er sin egen lykkesmed / Selvfede menneskehed, liderlige elendighed, grusomme grådighed / Og det bliver ved og ved«.

Natasja mestrer dog også det simple og indlysende, ja, næsten poppede, som man ikke kan andet end at lade sig forføre af og rive med. De to gamle radiohits kan stadig få de fleste på dansegulvet og den finurlige ‘Fi er min’ (der handler om kvindens allerhelligste) skal nok komme i kraftig rotation med sit iørefaldende caribiske beat a la 50 Cents ‘P.I.M.P.’.

Men når alt gøres op, så bør Natasja huskes for hendes lyst og evne til at udfordre og udforske idealer, tolerance, frisind og danskhed. Det sidste besad hun så rigeligt og ser man bort fra en uheldig Shit & Chanel-cover og den lumre ‘Gør det’, så ærgrer man sig mest over, at hun ikke tidligere udgav et dansk album. For hun var i sandhed en af vor egne.