Yelle

Lad nu være med at skrige kampklar feminisme eller girlpower, når du hører den franske electropop-klubrolling Yelle. Fest i stedet med, når hun synger om små bryster, dildobatterier og franske rapperes kartoffelformede pikke. Det er fuld 80’er-retro på fransk og røvrystende funky så længe det varer.

Yelle poppede op som fransk Myspace-sommerhit i 2005 med den frækt funky ‘Je veux te voir’ (læs: ‘Jeg vil se dig’, red.), som er et neonbefængt musikalsk svar til den franske rapgruppe TTC og især rapperen Cuiziners stereotype kvindenedgørende tekster. De hårde electrobeats og den humoristiske og ligefremme seksuelle tekst hittede på net og klubber, og holder stadig på Yelles debutalbum ‘Pop Up’.

Der er ingen vrede her, men fest, firser og en befriende fortælleglæde om veninder, kærlighed og dildoen som ‘Mon Meilleur Ami’ , der er så lille og fin, kan tages med over alt, og den skaber kun batteriproblemer. Krop og sex er en stor del af Yelles menukort. I sangen ’85 A’ hyldes Jane Birkens små, smukke 85 A-bryster til fordel for Pamela Andersons svulstige E-skåle, og i ‘Les femmes’ lurer pige-pige-fantasierne.

I ‘Amour du sol’ vedkender Yelle inspirationskilden: 1980’erne. Numrene ‘Mal Poli’, ‘A Cause des Garcons’ og ‘Jogging’ lugter af Jane Fonda, Chuck Norris og David Hasselhoff side om side på løbebånd. Det er dansabelt i al sin retrohed, men sikkert pist borte, når tidens 80’er-fascination fortager sig.