Future of the Left

Mark Foley-skandalen, det amerikanske svar på Rudy Frederiksen-sagen, går i al enkelthed ud på, at den republikanske kongresmand Mark Foley havde sendt eksplicitte seksuelle beskeder til to teenage-drenge, der tidligere havde været ansat i den amerikanske kongres. Han var så i øvrigt formand for bestyrelsen, der tog sig af savnede og udnyttede børn.

Hans handlinger omtaler Future of the Left på deres debutalbum, ikke med en politisk pointe i sigte, men for at beskrive, hvor himmelråbende dumt mennesker kan opføre sig og samtidig et bevis for, at der stadig er grænser at overskride. Således stiller Future of the Left sig undrende over for omverdenen og virker nærmest fremmedgjorte i deres desværre lidt for kryptiske tekster.

Musikalsk overskrider Future of the Left ikke selv nogen grænser. De er opstået i det let eksede baghjul, der hed Mclusky, som havde spillet sig op i en så primal krog af støjpunk, at der ikke var plads til udvikling. Det primale og simple går igen på ‘Curses’, hvor tempoet er sat lidt ned, hvilket giver plads til tydeligere at høre deres walisiske dialekt, men vokalerne vrænger stadig hysteriske her og der. De graver sig i seje træk frem i den befængte muld, som trommeslagerens voluminøse rytmer hele tiden trækker dem ned i, men springer en gang i mellem op af dynget, som malplacerede granatæbler. Vredens rødder holder de dog tæt ind til kroppen.

Future of the Left. 'Curses'. Album. Too Pure/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af