I Got You on Tape
Da I Got You on Tape debuterede i 2006, var det med en samling sange, som vidnede om melodifornemmelse og flair for elegante, let rugende arrangementer. Country-inspirerede navne som Silver Jews og Mojave 3 hilste diskret på i albummets lydkulisse, imens forsanger Jacob Bellens til tider lod sig lokke lovlig tæt på David Bowies stemmebånd.
Bellens forløste dog samme år sit potentiale på den intet mindre end fremragende ‘Stockholm Syndrome’, som udkom under duo-signaturen Murder. Det var mesterklasse, også efter international målestok, og helt det samme kan man altså ikke sige om I Got You on Tape, der nu er klar med deres andet udspil. Men mindre kan naturligvis også gøre det, og det nye album er bestemt et vellykket værk.
De ti numre lægger sig umiddelbart i samme lydspor som forgængeren med sine forsølvede guitarlinjer, begavede, bløde og let fabulerende melodik og smukke refræner, der synes at komme ud af ingenting. Udtrykket har glimtvist antaget en mere kontant karakter, men kvintetten er stadig stærkest i det afdæmpede hjørne. Ikke mindst lukkeren ‘Sommersault’ rammer rørende rent med et blidt bølgende melodiforløb, tyste orgelpiber og indfølt sangforedrag. Sublimt. Resten af albummet er ikke af helt samme standard, men niveauet er alligevel hævet i forhold til debuten.